England vil snart indføre en turistafgift, idet myndighederne giver lokale embedsmænd beføjelse til at opkræve afgift fra turister, der overnatter i landet.
Det er især værd at bemærke, at borgmestre og andre myndigheder vil kunne opkræve en afgift for overnattende gæster i deres byer og kommuner. Ifølge regeringen vil dette tiltag hjælpe lokalsamfundene med at opnå større økonomiske fordele ved turismen.
Men forslaget har udløst en debat i både hotel- og restaurationsbranchen og erhvervslivet.
Brancheorganisationer advarer eksempelvis om, at stigende afgifter kan medføre højere rejseomkostninger og påvirke Englands konkurrenceevne negativt. Samtidig påpeger tilhængerne, at besøgende kun vil drage fordel heraf, da afgifterne vil finansiere den infrastruktur, de benytter.
Samlet set opstår uenigheden, netop som Edinburgh gør sig klar til at indføre Storbritanniens første turistafgift, der dækker hele byen.
Sådan vil Englands foreslåede turistafgift fungere
Ifølge regeringens plan skal de lokale ledere afgøre, om en overnatningsafgift passer til deres regioner.
Derfor vil England ikke indføre en samlet landsdækkende turistafgift.
I stedet skal myndighederne rådføre sig med de lokale, inden de indfører deres egne ordninger. De vil også selv bestemme, hvordan de investerer de indtægter, der følger heraf.
Afgiften vil blive beregnet som en procentdel af overnatningsomkostningerne i stedet for et fast gebyr pr. nat. Derfor vil gæster på billigere overnatningssteder betale mindre end dem, der bor på luksushoteller.
Regeringen siger, at denne fremgangsmåde vil beskytte budgetrejsende mod urimelige gebyrer.
Desuden kunne myndighederne bruge indtægterne til at støtte transport, bycentre, arrangementer og andre lokale prioriteter.
Ifølge regeringen vil de lokale ledere kunne fremlægge deres udgiftsplaner senest i marts 2028.
Angela Rayner sagde, at de nye beføjelser vil hjælpe lokalsamfundene med at investere i områder, der kommer beboere og besøgende til gode.
Regeringen siger, at afgiften vil hjælpe de lokale ledere med at investere i »hovedgader, offentlig transport og arrangementer«, der fremmer turismen.
Edinburgh indfører turistafgifter
England behøver ikke lede langt efter et eksempel.
Den 24. juli 2026 indførte Edinburgh Storbritanniens første lovpligtige turistafgift, der dækker hele byen.
Den skotske hovedstad opkræver nu 5 % af udgifterne til betalt overnatning før moms. Afgiften gælder dog kun for de første fem på hinanden følgende overnatninger.
Gebyret gælder for turister, forretningsrejsende og andre gæster, der benytter sig af betalt indkvartering.
Edinburgh forventer, at ordningen vil indbringe op til 50 millioner pund om året.
Byen planlægger at geninvestere disse midler i infrastruktur, offentlige rum, kulturinstitutioner og den bredere turistøkonomi.
“Vi har nu en enestående mulighed for at investere mere i de ting, der gør vores by så speciel,” sagde byrådsformand Jane Meagher.
Hun påpegede desuden, at Edinburghs popularitet lægger pres på de lokale tjenester og beboerne.
Derfor ser byens embedsmænd afgiften som en måde at lade de besøgende deltage i dækningen af disse omkostninger.
Debatten om, hvem der skal betale turistafgiften, tager til
Alligevel rejser besøgsafgifterne spørgsmålet om, hvilke rejsende der bør afholde omkostningerne ved turismen.
Overnattende gæster bidrager direkte til hoteller, restauranter, barer og andre lokale virksomheder. Alligevel bliver de den primære målgruppe for overnatningsafgifter.
Samtidig kan dagsturister også udgøre en betydelig belastning for transportsystemet, gaderne, seværdighederne og de offentlige tjenester.
Nogle europæiske destinationer har afprøvet forskellige tilgange.
Venedig har for eksempel indført afgifter, der er rettet mod visse dagsbesøgende i travle perioder.
Som følge heraf kan debatten i Storbritannien i sidste ende komme til at omfatte andre end blot hotelgæster.
De lokale myndigheder skal finde en balance mellem indtægtsgenerering på den ene side og retfærdighed samt de forskellige besøgsgruppers bredere økonomiske bidrag på den anden side.
Rejsebranchen advarer om stigende omkostninger
Hotel- og rejsebranchen har givet udtryk for større bekymring over de økonomiske konsekvenser.
Forretningsrejser, konferencer og store arrangementer kan medføre hundredvis eller tusindvis af overnatninger.
Derfor kan selv beskedne procentvise gebyrer øge de samlede omkostninger ved afholdelse af store arrangementer betydeligt.
Den nuværende skattebyrde i Storbritannien har forstærket disse bekymringer.
Overnatningsbranchen er allerede pålagt en momssats på 20 %. Repræsentanter for branchen hævder, at en yderligere afgift kunne gøre konkurrerende rejsemål mere attraktive.
Desuden kunne England indføre forskellige satser i de enkelte regioner.
Denne mulighed giver anledning til bekymring for, at der vil opstå et kludetæppe af lokale regler, især for virksomheder, der administrerer rejser på tværs af flere byer.
UKHospitality har også advaret om bredere økonomiske konsekvenser.
Ifølge undersøgelser, som organisationen henviser til, anslås det, at en afgift på 5 % kan koste 33.000 arbejdspladser frem til 2030. Det kan desuden medføre et fald i den økonomiske produktion på 2,2 milliarder pund.
Disse tal er dog snarere prognoser end faktisk observerede virkninger af det foreslåede system i England.
Efterspørgslen blandt internationale studerende er også faldende
Debatten om turismen opstår på et tidspunkt, hvor en anden vigtig kilde til internationale besøgende er under pres.
Antallet af ansøgninger om britiske studievisum er faldet markant i løbet af det seneste år.
Tal fra Indenrigsministeriet viser, at der i det år, der slutter i august 2026, blev indgivet 360.700 ansøgninger om studievisum med sponsorering fra hovedansøgere.
Det svarer til et fald på 16 % i forhold til samme periode sidste år.
Derudover faldt antallet af ansøgninger fra studerendes pårørende med 22 % til 17.000 i samme periode.
Separate data fra Enroly tyder ligeledes på en svagere international rekruttering til universiteterne.
Antallet af udstedte studietilladelser faldt med 26,9 % på tværs af Enrolys netværk af britiske partneruniversiteter.
Antallet af optagede internationale studerende faldt med 22,1 %.
Samtidig lå antallet af afslag på visumansøgninger for alle nationaliteter 30 % højere end et år tidligere.
Nogle af de største rekrutteringsmarkeder oplevede særdeles markante fald.
For eksempel faldt antallet af udstedte CAS-beviser med 57,9 % blandt pakistanske studerende og med 37,8 % blandt nigerianske studerende.
Enrolys tal omfatter dog kun virksomhedens universitetspartnere og bygger delvist på selvrapporterede visumresultater.
Disse fald har ingen direkte sammenhæng med den foreslåede turistafgift.
Ikke desto mindre understreger de en mere generel bekymring for, om Storbritannien fortsat vil kunne tiltrække internationale rejsende, studerende og virksomheder.
Storbritannien står over for en vanskelig balancegang
Besøgsafgifter udgør en stadig mere attraktiv indtægtskilde for de lokale myndigheder.
Alene Edinburgh forventer at indbringe op til 50 millioner pund om året gennem sit nye system.
For de lokale ledere kunne disse midler bidrage til at styrke infrastrukturen og samtidig mindske den belastning, som turismen udgør for beboerne.
Højere udgifter for besøgende kan dog også have indflydelse på, hvor rejsende og arrangører af arrangementer bruger deres penge.
Englands udfordring vil derfor bestå i at finde en balance mellem disse modstridende prioriteter.
Resultatet vil afhænge af de satser, de lokale ledere vælger, og hvor tydeligt de formår at fremhæve fordelene.
I sidste ende afhænger succesen med turistafgifter måske af, om de rejsende kan se, hvor deres penge ender.
Foto af Vadim Sherbakov på Unsplash
