Britisk ETA-undersøgelse afslører de hyppigste fejl i ansøgningerne, efter at nye pasregler har ændret rejser med færgen

Nye krav til færger påvirker rejser mellem Irland og Storbritannien, mens data afslører typiske fejl i forbindelse med forventet ankomsttid, og England udvider finansieringen til klimaresiliens.

Britisk ETA-undersøgelse afslører de hyppigste fejl i ansøgningerne, efter at nye pasregler har ændret rejser med færgen featured image

Passagerer på færger mellem Storbritannien og Irland skal nu overholde strengere paskrav på flere vigtige ruter. Samtidig viser ny forskning, hvilke fejl rejsende oftest begår, når de udfylder elektroniske rejsetilladelser som f.eks. den britiske ETA.

Samtidig har den britiske regering bevilget 79 millioner pund til projekter inden for naturgenopretning og klimaresiliens i hele England.

Alt i alt markerer disse udviklinger de forandringer, der påvirker internationale rejsende og de lokale samfund.

Nye pasregler træder i kraft på færgeruterne mellem Storbritannien og Irland

Passagerer, der rejser mellem Storbritannien og Republikken Irland, skal nu medbringe pas på flere vigtige færgeruter.

De nye krav trådte i kraft den 28. september 2026.

Irish Ferries kræver nu, at alle passagerer på de berørte ruter fremviser et gyldigt pas ved check-in.

Reglen gælder for passagerer, der rejser mellem Dublin og Holyhead samt mellem Rosslare og Pembroke.

På samme måde kræver Stena Line, at passagerer, der rejser via Dublin, Holyhead, Fishguard og Rosslare, fremviser pas.

Kravet gælder uanset passagerens alder eller nationalitet. Begge operatører accepterer også paskort.

Kørekort og nationale identitetskort accepteres dog ikke længere på de pågældende ruter.

Arbejds-ID-kort, studiekort og buskort kan heller ikke erstatte pas.

Ifølge Gulf News har operatørerne indført ændringerne for at overholde de britiske grænsemyndigheders krav til passageroplysninger.

Ændringerne har til formål at forbedre nøjagtigheden og integriteten af de passagerdata, der indsamles inden ombordstigning.

Det fælles rejseområde mellem Irland og Storbritannien er dog stadig i kraft.

Derfor bevarer britiske og irske statsborgere deres nuværende ret til at rejse mellem de to lande.

Passagererne skal dog overholde de dokumentationskrav, som færgeselskaberne stiller.

Rejsende til De Forenede Arabiske Emirater bør tjekke kravene for begge lande

Ændringerne har særlige konsekvenser for rejsende fra De Forenede Arabiske Emirater, der kombinerer Irland og Storbritannien i én og samme rejse.

Borgere fra De Forenede Arabiske Emirater behøver ikke et irsk turistvisum, når de besøger Republikken Irland.

Der gælder dog andre regler, når rejsende krydser grænsen til Nordirland eller rejser videre til andre dele af Storbritannien.

For eksempel skal berettigede statsborgere fra De Forenede Arabiske Emirater, der rejser til Storbritannien, have en elektronisk rejsetilladelse til Storbritannien.

ETA’en er elektronisk knyttet til rejsendes pas.

Indbyggere i De Forenede Arabiske Emirater, der rejser sammen med personer af anden nationalitet, bør i mellemtiden tjekke Irlands visumkrav inden afrejse.

Afhængigt af deres situation kan indehavere af indiske, pakistanske og filippinske pas være forpligtet til at ansøge om et irsk visum.

Det er vigtigt at bemærke, at en britisk ETA ikke erstatter et irsk visum.

Rejsende bør derfor undersøge kravene i begge lande, når de planlægger en rejse, der omfatter både Irland og Storbritannien.

De skal desuden rejse med det samme pas, som er knyttet til deres visum eller elektroniske tilladelse.

Pasoplysninger er årsagen til fejl i den elektroniske rejsetilladelse

Ændringerne i pasbestemmelserne kommer, samtidig med at ny forskning sætter fokus på endnu et dokumentationsproblem, som internationale rejsende står over for.

Ifølge en rapport udfylder tre ud af fire rejsende ansøgninger om elektronisk rejsetilladelse korrekt uden behov for rettelser.

Rapportens »Travel Readiness Index« analyserede mere end 10.000 anonymiserede ansøgninger, der blev indsendt mellem 1. januar og 1. september 2026.

Ansøgningerne omfattede den britiske ETA, den amerikanske ESTA, den canadiske eTA, den newzealandske NZeTA og den australske ETA.

Samlet set krævede 76 % af ansøgningerne ingen rettelser under sagsbehandlerens gennemgang.

Passoplysningerne udgjorde dog den største kilde til fejl blandt de ansøgninger, der krævede rettelser.

Pasnumre, udstedelsesdatoer og udløbsdatoer udgjorde 31 % af alle rettelser.

Derudover udgjorde forkert rækkefølge af navne og oplysninger om mellemnavne yderligere 19 %.

Forveksling mellem nationalitet og det land, der har udstedt paset, udgjorde 13 %.

Derudover udgjorde formateringen af fødselsdatoen 9 % af rettelserne.

Disse fejl kan medføre problemer, da elektroniske rejsetilladelser er direkte knyttet til bestemte pas.

F.eks. kan forkerte pasoplysninger eller personlige oplysninger i en amerikansk ESTA-ansøgning medføre, at der skal indgives en ny ansøgning og betales et nyt gebyr.

Jordan tilføjede, at tilsyneladende små detaljer kan give problemer selv for erfarne rejsende.

Undersøgelsen afslørede markante forskelle mellem de forskellige nationaliteter.

Rejsende fra Singapore havde den højeste nøjagtighedsprocent ved første forsøg, nemlig 89,4 %.

Japan fulgte efter med 88,1 %, mens Schweiz nåede op på 86,7 %.

Danmark nåede op på 85,9 %, efterfulgt af Nederlandene med 84,2 %.

Resultaterne stammer dog fra et privat firma, der yder bistand i forbindelse med rejsetilladelser. Der er ikke tale om officielle regeringsstatistikker.

Storbritannien afsætter 79 millioner pund til genopretning af naturen

I mellemtiden har den britiske regering bevilget 79 millioner pund til lokale naturgenopretnings- og klimatilpasningsprojekter i hele England.

Bevillingen omfatter 53 millioner pund til en ny fond til træplantning i lokalsamfundene.

»Træer er et af de mest effektive midler til at beskytte mod ekstremt vejr, som det Storbritannien oplevede i sommer,« hedder det i en rapport på gov.uk.

Regeringen planlægger at bruge pengene til at plante op til 500.000 træer uden for eksisterende skovområder.

Projekterne vil omfatte plantning af træer langs gader, i parker og i landskabet.

Finansieringen løber fra april 2027 til marts 2030.

Regeringen siger, at træer kan hjælpe lokalsamfundene med at håndtere de stadig mere ekstreme vejrforhold.

For eksempel kan gadetræer i byerne sænke lufttemperaturen i omgivelserne med op til 4 grader Celsius.

Derudover kan et fuldvoksent træ opfange mere end 15.000 liter regnvand om året.

Denne kapacitet kan bidrage til at mindske vandafstrømningen og risikoen for oversvømmelser under kraftige uvejr.

Træer udgør også levesteder for vilde dyr og bidrager samtidig til at øge biodiversiteten i byområder.

Samtidig vil yderligere 26 millioner pund gå til at støtte lokale naturgenopretningsstrategier i hele England.

Disse strategier giver lokalsamfundene mulighed for at fastlægge miljømæssige prioriteter og planlægge genopretningsindsatser ud fra de lokale forhold.

I øjeblikket er 48 ansvarlige myndigheder i gang med at udarbejde og gennemføre strategierne.

Projekterne kan omfatte genopretning af vådområder, plantning af træer, forbedring af flodvegetationen og beskyttelse af levesteder.

Regeringen siger, at programmet også vil understøtte dens forpligtelse til at bevare 30 % af landarealet til naturen inden 2030.

Rejsende står over for et dokumentationslandskab i forandring

For internationale rejsende understreger de seneste krav til færgerejser, hvor vigtigt det er at kontrollere sine rejsedokumenter inden afrejse.

Et gyldigt pas alene opfylder muligvis ikke alle indrejsekrav.

I stedet kan rejsende have brug for separate visa eller elektroniske tilladelser, afhængigt af deres nationalitet og rejseplan.

Derfor bør passagerer, der rejser mellem Irland og Storbritannien, tjekke kravene for hvert land separat.

Samtidig bør de omhyggeligt indtaste oplysningerne fra deres pas, når de udfylder ansøgninger om elektronisk rejsetilladelse.

Ud over rejseområdet signalerer naturpakken på 79 millioner pund yderligere investeringer i den lokale klimaresiliens i hele England.

Begge udviklinger afspejler ændringer i den britiske politik, der vil få indflydelse på besøgende og lokalsamfund frem mod 2027.

Foto af Raul Ling på Unsplash